Solgaarden.Library.Converters.Headline

Byd velkommen til de nye volontører

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere næste skoleårs volontører på Efterskolen Solgården

Hvem er de?

Mathias Hauge Kristensen
Kommer fra Aulum og bliver student til sommer. Han er formand i den lokale IMU og arbejder i fritiden på McDonalds. Mathias er kendt for sit høje humør og elsker hygge – hvad enten det er med brætspil, badminton eller en snak om tro og liv. Og så er han tidligere elev på Solgården!

Nikoline Laursen
Opvokset på Bornholm, men nu bosat i det jyske, hvor hun går på gymnasiet i Tarm. Nikoline er aktiv i den lokale LMU og har fritidsjob i Netto. Nikoline kan rigtig godt li’ at være kreativ og er klar til at skabe god stemning, snakke om livet eller sætte gang i en fest i dagligstuen.

Noah Due Kronborg Hansen
Bor i Skjern, hvor han jonglerer gymnasielivet på VGT med fritidsjob på McDonalds og engagement i LMU. Noah elsker fodbold og holder med FCM. Som tidligere leder på Solgårdens sportslejr glæder han sig til at gi’ den gas i hallen, på fodboldbanen og i snakke om liv og tro. Noah har også tidligere været elev på Solgården.

Fælles for alle tre er, at de glæder sig til at møde de kommende elever, sætte fokus på Jesus og være en aktiv del af fællesskabet på Solgården 25/26.

Unavngivet (2) (1)